Test om du har gavn af Buteyko ÅndedrætsMetoden

Du kan her tage en lille test som viser om du muligvis får glæde og gavn af at lære Buteyko ÅndedrætsMetoden!

Sådan gør du:

Luk din mund og træk vejret ganske normalt, hverken mere eller mindre end du under normale omstændigheder ville gøre. Du trækker da vejret gennem næsen, ik’?

Nu skal du lægge mærke til dit åndedræt, slap af i dine skuldre og sæt dig ret op og ned på stolen.

Når du er rolig og afslappet kik på sekundviseren og luk med tommel-og pegefinger for din næse efter en udånding. Husk udåndingen skal være helt normal, hverken mere eller mindre end for et øjeblik siden.

Tæl de sekunder du behageligt kan holde vejret. Din vejrtrækning efter du slipper næsen igen skal være den samme som før du holdt dig for næsen.

Er din kontrolpause (CP) mindre end 20 sekunder har du alle dine symptomer på astma og bruger din akutmedicin ofte.

Hvis din kontrolpause (CP) ligger mellem 20 til 30 sekunder har du kontrol over astma og behøver ikke ofte din akutmedicin. Du har stadig nogle allergi-problemer.

Når din kontrolpause (CP) er mellem 30 til 40 sekunder er din allergi på tilbagetog, du bruger ikke din akutmedicin og du har ikke væsentlige gener af din astma. Du er nu også sluppet af med din søvnapnø!

Når din kontrolpause (CP) er mellem 50 til 60 sekunder har du et fremragende helbred og vil ikke lide af moderne livsstilssygdomme.