Jeg får engang imellem en gave!

tungeHeldigvis sker det ofte at en klient giver mig en stor gave!

Denne gave er tankevækkende for mig.

For et par måneder siden ringede en potentiel klient til mig og spurgte om jeg troede han kunne have gavn af at lære Buteyko åndedrætsteknikken. Vi talte lidt frem og tilbage og jeg gav ham bare en enkelt lille øvelse.

Øvelsen er den ganske enkelte og simple “Træk vejret gennem næsen” dvs. luk din mund og brug kun munden når du skal tale, spise eller drikke.

Næste dag fik jeg en opringning!
“Jeg er lige kommet hjem fra lægen.”
“Hvad er der sket?”
“Jeg blev så bange at jeg måtte gå til lægen fordi min tunge var vokset i nattens løb og kunne næsten ikke være i min mund.”
“Hvad sagde lægen til det?”
“Han undersøgte mig og min tunge og sagde at alt var helt normalt – der var ingen grund til bekymring.” “Kan du fortælle mig hvorfor min tunge er vokset og blevet så stor at jeg næsten ikke kan trække vejret?”
Først nu var det at jeg spurgte ham om hvordan han normalt trak vejret …..
“Med munden naturligvis!”
Jeg mærkede så lige efter i min mund hvor meget tungen fylder ….. og han har jo helt ret, tungen fylder faktisk hele munden.

Når man i 60 år ikke har haft munden lukket så meget og så ofte, kan det være overvældende at finde ud af hvor meget en tunge fylder i munden.

Ja, han blev faktisk så overrasket at han valgte at fortsætte med at trække vejret gennem munden for det var da noget mærkeligt noget at tungen blev så stor så man ligefrem kunne mærke den. Tænk hvis han nu blev kvalt i nattens løb, når tungen nu var så stor.

Det får mig til at tænke på “Hvordan trækker du vejret”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *