Hvordan har immunforsvaret det om vinteren, i kulde?

Når det bliver efterår og vinter ved vi, at vi oftere får en forkølelse eller blærebetændelse, men hvad sker der egentligt?

Det spørgsmål har været rejst i mange år, og der er stadig ikke et endeligt svar. En af årsagerne til at det er så vanskeligt at give et entydigt svar, er at det afhænger af så mange forskellige faktorer.

vinterlandskab

Det vigtigste element er, at vi mennesker holder en konstant kropstemperatur, med mindre vi udsættes for ekstreme temperaturer. I modsætning til fisk eller amfibier som frøer og salamandere som er vekselvarmedyr. Altså, at disse dyrs kropstemperatur ændrer sig i takt med omgivelsernes. Derfor er det ofte denne type dyr man bruger til at undersøge temperaturens indflydelse på immunforsvaret.

Hos mennesket tyder det på, at en lavere temperatur har indflydelse på immunforsvaret. Får immunforsvaret til at arbejde langsommere. Omvendt viser undersøgelser at hvis man udsætter en gruppe mennesker for ensartede påvirkninger med kulde og forkølelsesvirus er det kun nogle af dem der vil bliver syge. Derfor må der være andre faktorer. En årsag kan være, at de tidligere har været smittet med det pågældende virus og derfor er immune. Andre faktorer kunne være træthed, stress, søvnmangel osv.

Blandt sygdomsfremkaldende faktorer ved vi, at blodkarrene i huden og slimhinder trækker sig sammen for at ”holde på varmen” i kroppen. Det betyder at der kommer færre sygdomsbekæmpende hvide blodlegemer frem til de slimhinder der er udsat for angreb fra vira.

Vi ved at forkølelsesvirus trives bedst ved ca. 33 grader. Derfor kan den lavere temperatur være en fordel for vira. Yderligere er slimhinderne i luftvejene er beklædt med et fimreepitel, altså nogle celler med hår på ryggen, som kaldes cilier. Cilierne er dækket af et tyndt slimlag, der kan opfange småpartikler som støv, bakterier eller virus. Disse cillier ødelægger nogle af ”de ubudne gæster” og skubber slimlaget op mod svælget med ca. fem mm pr. minut. Det tager normalt et sted mellem 60 til 120 dage for cillierne at ødelægge fremmede elementer.

For at lette cilliernes arbejde, har mennesker der trækker vejret gennem næsen en stor forskel i forhold til alle mundånderne. Mennesker der trækker vejret gennem næsen har allerede filteret en stor del af bakterier, pollen og andet fra, hvorimod mundåndere trækker alt direkte ned i lungerne uden nogen form for filtrering. Til sidst når slimen er kommet op i svælget kan vi synke det. Det er ganske ufarligt fordi mavesyren i mavesækken vil tilintetgøre alle ”ubudne gæster”.
Det er desuden også vist, at afkøling af kroppens overflade, ud over sammentrækning af blodkarrene, også medfører, at cilie bevægelserne bliver langsommere.

Man har også påvist at afkøling af fødderne fremkalder en temperaturnedsættelse af både næsens og svælgets slimhinder.

Hold hovedet koldt og fødderne varme – det råd blev givet til soldaterne i skyttegravene!

Andre undersøgelser tyder på at temperaturen har indflydelse på immunforsvaret funktion fordi der er øget aktivitet i immunsystemet hos mennesker med forhøjet kropstemperatur.

Alt peger på, at en lang række andre faktorer også har en indvirkning på immunsystemet. Mange ting i vores dagligdag – opvarmning af boligen, udluftning, varmt tøj, motion, balanceret påklædning udendørs og indendørs kan gøre at vi ikke bliver syge så hyppigt og så svært i de kolde måneder.