Bliver du hjerneskadet af din snorken?

Ny undersøgelse peger på at det kan være tilfældet!

Derfor – endnu en god grund til at lære Buteyko åndedrætsmetoden.

En ny australsk undersøgelse viser at snorken og problemfyldte nætter kan være et tegn på hjerneskade som fremkommer mens vi sover. Teamet kikkede på hjernescanninger af 60 personer i alderen fra midt i 40ene og nydiagnosticeret med en helt almindelig søvnforstyrrelse Obstruktiv Søvn Apnø. Obstruktiv Søvn Apnø rammer ofte overvægtige og fede mennesker og fører til snorken. Resultatet viser at der er ”nedsat grå substans”* hvis vi sammenligner med raske og sunde sovende mennesker.

Søvnlægen dr. Fergal O’donoghue fra Instituttet for vejrtrækning og søvn ved Melbournes Austin Health sagde at 90% af tilfældene er udiagnosticerede. Han forklarer at mindst 4% af australske mænd og 2% kvinder indenfor denne aldersgruppe sandsynligvis havde denne tilstand. ”Normalt er det mennesker der vedholdende snorker, der synes at stoppe med at trække vejret under søvn eller de der klager over at vågne brat op med en følelse af kvælning eller at være træt hele den efterfølgende dag……. Det er de alarmklokker der vil ringe hvis problemet er søvnapnø” fortsatte han.

I disse tilfælde er der en kollaps i luftvejene i løbet af natten som forårsager en pause i vejrtrækningen som tvinger disse mennesker til at vågne op fra deres dybe søvn. Denne opvågnen kan ske ”mange hundrede gange i løbet af natten” og på et tidspunkt bliver hjernen berøvet ilt såvel som der finder stigning i blodtrykket sted.”

I forbindelse med denne undersøgelse sagde dr. O’donoghue ”Vi ved ikke hvilke typer søvnapnø der forårsager disse ændringer, men vi kan se at ændringerne har fundet sted. Der var fald i mængden af grå substans og derfor færre hjerneceller i området.” Der blev set skader i to specielle dele af hjernen. Den ene del lå op af det område som håndterer hukommelse og det andet område som vi kender som området for bløde bevægelser samtidig med ændringer i området for opmærksomhed under udførelsen af vanskelige opgaver. Dette kan forklare det faktum hvorfor mennesker med søvnapnø har flere færdselsuheld” sagde dr. O’donoghue. ”Det ”blot” altid at være udmattet spiller naturligvis også en rolle” tilføjer han.

”Beskeden her er, at hvis du oplever disse eller lignende problemer er det ikke en god ide at overse dem, søg derfor hjælp. Snorken i sig selv – der er naturligvis nogle forslag til hvad der kan være årsag til det problem men det har på ingen måde vist sig at være den hele og fulde sandhed. Så derfor er det kombinationen, snork – stoppe med at trække vejret under søvnen eller det at være træt i løbet af dagen – eller snorken og vågne op med følelsen af øv, jeg føler mig kvalt, der er søvnapnø” konkluderer han.

Undersøgelsen blev præsenteret ved konferencen den 22. årlige Australasian Sleep Association and Australasian Sleep Technologists Association i Christchurch, Ny Zealand.

*Den grå substans.

Nervevævet i den grå substans har generelt til opgave at bearbejde information, mens vævet i den hvide substans står for formidling af signaler rundt i nervesystemet. I hjernen findes grå substans især i hjernebarken og i kerner indlejret dybere i hjernen. På tværsnit af rygraden ses en H-formet samling af grå substans omgivet af hvid substans. I rygmarvens hvide substans løber nerverne op og ned, mens der i den grå substans findes talrige korte nerveceller, som forbinder sanseceller (sensoriske nerver) og motoriske nerveceller og dermed danner grundlag for en række forskellige reflekser.